Hoven Jagtforening - En levende jagtforening, med oprindelse og rødder helt tilbage fra 1933
”Fra starten i 1933 og frem til i dag, har der gennem årene været 35 personer i bestyrelsen for jagtforeningen og først i 2018 kom der en kvinde i bestyrelsen.”
Et af aktiverne i Hoven Jagtforening har gennem årene været flugtskydning. I de første mange år formodes det at der blev skudt på steder, hvor lodsejeren tillod det.
et første sikre er, at der blev skudt i en sandgrav hos Ejvind Kristensen mellem Industrivej og Herningvej. I og omkring 1969 – 1970 fik banen permanent ophold
på Borris skydeterræn, med tilkørsel via Hulmosevej. Klubhuset i den spæde start, var en container med kassen inden for døren, hvor patroner og forplejning blev
langet over disken. Banen havde et altoverskyggende problem; den nedgående sol generede skydningen. De dage hvorpå dette var problemet, ventede man gerne
til solen var nede bag træerne. Uden for containerklubhuset blev der lagt fliser og her udfoldede foreningslivet sig. Fra start på banen, måtte der sidde folk i gravene
ved kastemaskinerne, men en forordning gjorde det sådan at de personer, som skulle sidde der, skulle være fyldt 18 år. Det medførte, efter megen snak, at bestyrelsen besluttede, at automatisere banen. Økonomien i denne handling blev et stort samtaleemne og der blev søgt midler hos kommune og DJ. Enden på historien blev
til nye maskiner og dagen oprandt, hvor store og små maskiner fra medlemmerne kom og der blev gravet, hamret, banket, svedt og diskuteret. Det blev rigtig godt,
men solen drillede stadig de gæve skytter.
Hjemmeværnsgården blev vores nye klubhus
I 1999 kontaktede hjemmeværnet 2681 jagtforeningen. De drev Hoven Hjemmeværnsgård og kunne ikke længere få det til at hænge sammen. De ville derfor gerne
lade jagtforeningen overtage gården. Et udvalg aftalte de nærmere omstændigheder og forsvaret godkendte overtagelsen. I 2000 gennemførte medlemmerne,
en flytning af banen og i løbet af ingen tid stod den nye bane klar til brug og vigtigst af alt - der ingen problemer med solen. Alt lånt kapital betalte vi kommunen
tilbage og som årene gik, fik jagtforeningen en god sund økonomi.
Jagtfeltskydningen har været en af de helt store aktiviteter, hvor foreningens medlemmer ydede en kæmpe indsats i en lang og spændende weekend.
I marts 1980 blev det drøftet, om der var mulighed for en feltskydning på Borris terrænet. Jagtforeningen og Hjemmeværnet blev enige om at gå i gang og 15 juni
samme år løb arrangementet af stablen med 77 tilmeldte. Skiver i pap og naturlig størrelse, var blevet fremstillet og huller skulle lukkes med klistermærker.
Denne kombination kunne ikke modstå et stort regnvejr og stævnet blev udsat til den 3 august. Denne dag forløb uden vand og en succes havde set dagen lys.
Hjemmeværnet trak sig ud af samarbejdet, men Tarm Jagtforening trådte i stedet. Da stævnet var på sit højeste deltog hele 400 skytter, men 2017 blev sidste
gang vi afholdte en feltskydning. Forskellige omstændigheder vanskeliggjorde afholdelsen, men muligheden for at stævnet genopstår lever stadigt.
Fællesjagterne
Fællesjagterne i Hoven jagtforening opstod i 1976 på opfordring fra lodsejer Allan Settergren. Her efter svensk model, hvor forskellige lodsejere stillede deres
arealer til rådighed. Grunden hertil var den, at daværende formand Laurids Kristensen havde glemt at forny lejekontrakten i Sdr. Grene plantage. Først fornylig
blev dato for fællesjagten flyttet fra sidste lørdag i oktober, til tredje lørdag i november. Den helt gode grund til flytningen var den, at sneppernes antal var
steget ganske betragteligt og det er som bekendt den fugl, som alle gerne vil forsøge sig med. I fællesjagternes begyndelse, sluttede man på kroen med
fællesspisning. Forskellige gættekonkurrencer blev lanceret på denne aften. I 1994 skulle man f.eks. gætte på bestyrelsen samlede vægt. (Den heldige dette år,
havde gættet på 632 kg.) Deltagerantallet var på de gode år langt over 100. I 1977 var der hele 182 og scenen på kronen måtte tages i anvendelse. Henover årene,
frem til i dag, faldt deltagelse og i dag slutter vi med fællesspisning for deltagerne i jagten. Uagtet deltagerantal er der altid plads til de gode historier og bøder
uddeles stadig, med rund hånd.
Hoven Jagtforenings 75 år jubilæum
Den 3. maj 2008 fejrede vi Hoven Jagtforenings 75 år jubilæum med en reception på Hjemmeværnsgården. Menuen: ”Tag selv bord med alt godt vildt.”
En dejlig dag med mange gæster og medlemmer. Vi ser tilbage på denne dag, med mange forskellige tanker, dog har vi en fællesnævner – ”Vi var stolte af,
at kunne fejre så mange års fællesskab sammen.”
Nye tiltag og ideer
Gennem årene har der været flere forskellige tiltag og her bør nævnes salonskydning, som var en vinter ting og midt i 90erne startede vi med at afholde jagt
for de unge i foreningen. Det blev senere afløst af medhjælperjagt, for dem som havde givet en hånd med til jagtfelt skydningen. De unge var efterhånden
flyttet fra sognet og når det først er sket, kommer de ikke tilbage.
Dette lader bestyrelsen og de frivillige ikke skræmme af, for der er noget specielt ved Hoven Jagtforening… - noget der gør at frivillige udefra, falder for stedet
og lægger deres kræfter i foreningslivet.
Fremtiden
Fremtiden for Hoven Jagtforening, synes vi selv ser lysende ud. Der vil naturligvis dukke udfordringer op undervejs, men bestyrelse og medlemmer har vist
at de kan løses - når bare vi holder sammen! Under alle omstændigheder bliver rejsen spændende at følge.